Signup for GEOCEN Newsletter here...Print?Tell a friend about this page...

Introduktion til

Geografiske Informations Systemer (GIS)

- Generalisering af kort. Hvad er det?

 

Generalisering er en redaktionel behandling af geografiske data, der gør det muligt at se større områder samtidigt. Overordnet kan man sige at generalisering består af fravalg, overdrivelser og geometriske flytninger af geografiske objekter.

Alle geografiske objekter er generaliserede da det ikke er muligt at gengive virkelighedens detaljeringsgrad på selv det mest detaljerede kort. Grunden til at man generaliserer, er for at skabe et overblik over større områder og  ikke for at reducere datamængden.

To forskellige måder at generalisere på:

At tage udgangspunkt i virkeligheden og på basis af den, at skabe sit kort i den tænkte skala.

At tage udgangspunkt i mere detaljerede datasæt og ud fra dette, at aflede til et mindre skala datasæt.

Ulempe:
Risiko for dårlige sammenhænge imellem datasæts forskellige skalaer.
Ulempe:
Risiko for dårlige sammenhænge imellem hvad man ser i marken og på kortet.
Fordel:
God sammenhæng imellem hvad man ser i marken og på kortet.
Fordel:
Gode sammenhænge imellem datasæt med forskellige skalaer .

 

Grundelementerne i generalisering.

Der er grundlæggende seks elementer i generaliseringen:

  1. Selektering (udvælgelse), eks: En bygning skal have en vis størrelse for overhovedet at blive vist på kortet, f.eks. kan man udelade alle bygninger under 50 m2, således at man undgår alle haveskure og udhuse, som blot giver "støj" på kortet. Dette gøres både for at øge overskueligheden, dels for at nedbringe datamængden.

  2. Simplificering, eks: En del af bygningens karnapper, kviste og tilbygninger er udeladt og kun det simplificerede grundrids udtrykkes på kortet. Dette gøres dels for at nedbringe datamængden, dels for at øge læsevenligheden af kortet.

  3. Skalering, eks.: En gård på 2 cm-kortet (1: 50.000) med et grundrids på 50 x 50 m vil på kortet kun fylde 1 x 1 mm, hvilket vil gøre det meget svært at se den. Derfor er gården med vilje gjort relativt større på kortet end den er i virkeligheden. Det samme gør sig gældende med f.eks. veje: En vej, der i virkeligheden er 12,5 m bred ville på 2 cm-kortet kun være en kvart millimeter, hvilket ville gøre den næsten ulæselig. Derfor er dens bredde med vilje gjort for bred. Samtidig er svingene overdrevne, så man på kortet kan se selv meget bløde sving. Dette gøres alene for at øge kortets læsevenlighed.

  4. Omklassificering, eks.: En nedlagt betonrullebane, hvorpå der kører offentlig traffik ændres fra klassen "Landingsbane" til klassen "Vej over 12m bredde". Der findes ikke en klasse med "kampvognsspor" hvorfor sporet repræsenteres som "Anden vej" på linie med grusveje. 

  5. Sammenlægning, eks.: To bygninger står meget tæt og selv om de ikke fysisk deler mur bliver de repræsenteret som bare en større sammenhængende bygning. Dette gøres primært for at øge læsevenligheden, men også for at nedbringe datamængden.

  6. Flytning. eks.: En 12,5 m bred vej er gjort 2 mm bred på kortet. Dvs. at hvis den havde den samme virkelige bredde ville den være 100 m bred. 25 m fra vejkanten ligger et hus. Dette hus har et grundareal på 100 m2 (10 x 10 m) og ville således blot være 0,2 mm på kortet. Når husets størrelse overdrives og vejens bredde overdrives ville det se ud som om huset ligger midt ude på vejen. For at det skal se sådan ud flyttes huset og vejen væk fra hinanden - dvs. får en anden position end de har i virkeligheden. Dette gøres alene for at øge kortets læsevenlighed, da datamængden ikke reduceres. Men det betyder også at kortet bliver unøjagtigt: Objekterne ligger i virkeligheden ikke der hvor de repræsenteres på kortet! 

 

 

 


 

Denne intro er sidst opdateret 15. januar 2012
af
Anders T. Nielsen