Signup for GEOCEN Newsletter here...Print?Tell a friend about this page...

 - GIS-sektionen i Militærgeografisk Afdeling har det sidste års tid arbejdet med at gøre geodata mere tilgængelige for "ikke-nørder", soldater og førere uden kendskab til eller rådighed over geografiske informationssystemer (GIS)...

 

 
 
 
 
 
ESRI ArcReader er en gratis applikation til visualisering af geodata,
læs mere om den på producentens hjemmeside...
 
 
 
 
 

 

I praksis har fokusområderne været:

  • Distribution af geodata,
  • Anvendelse af højdedata,
  • Visualisering af geografiske data,
  • Teknologiernes samspil.

Det har adstedkommet en række studier og delprojekter, hvoraf et af dem er udmøntet i en prototype på en

 

»Virtuel Rekognoscering«

 
 

 

Den virtuelle RECCE består af flere forskellige geodatasæt, som tilsammen skaber en virtuel model, som slutbrugeren frit kan navigere rundt i - eller se fra oven, altså lodret ned, hvorved den bliver til at "almindeligt" digitalt  2D-kort:

Klik for større billede...

 

Eller som et kombination mellem satellit- og luftfotos:

Klik for større billede...

 

Eller som et kombination mellem satellit- eller  luftfotos og traditionelt kort. Det bestemmer brugeren helt selv!

Klik for større billede... Klik for større billede...

 

 

Trylleordet »Interoperabilitet«
Et relevant spørgsmål for mange soldater/førere kunne være: "Kan det ArcReader Projekt, som jeg bestilte ved MGA arbejde sammen med nogle af de programmer, som jeg plejer at bruge?"
Ja! Selv om ArcReader er en stand-alone applikation, så er dens data ikke helt låst (forudsat at MGA ikke låser noget af funktionaliteten under publiceringen af data). De kan f.eks. åbnes i alle ESRI ArcGIS Desktop-produkter, men da denne artikel handler anvendelse af geodata for ikke GIS-brugere, så er det måske mere interessant for dig at vide, at alt hvad du ser i datavinduet, kan du med de almindelige MS Windows funktioner "Kopier" => "Indsæt" (CTRL+C / CTRL+V) bruge sammen med en række af MS Office applikationer:

MSO programmer, som kan anvendes sammen med ESRI ArcReader...

Og hvis du zoomer ind på kortet, eller tænder/slukker for et lag, så vil det afspejles i det, som du ser, når du f.eks. indsætter dit udsnit i MS PowerPoint.

 Hvis data er publiceret på en globe, som det er tilfældet med den Virtuelle Rekognoscering, så er det også netop den vinkel, som du tager "snapshot" af modellen, som vises i din PowerPoint præsentation.

 

Klik for større billede...


 

Den virtuelle verden, eller 3D-modellen, er pakket ind i en tilpasset applikation og en geodata-viser (kaldet ArcReader; du kan se den på skærmdumpene eller læse mere her). Det er for at gøre oplevelsen så brugervenlig som mulig.

ArcReaders funktionalitet er (som navnet også antyder) noget begrænset; det er en geodata-læser, altså ikke et GIS. Til genæld har applikationen en række væsentlige fordele:

  Applikationen er først og fremmest gratis,
  Applikationen er fuldt integreret i ArcGIS Desktop - miljøet,
  Når først producenten (MGA) har opsat projektet er det nemt at publicere til brug for ArcReader,
  Applikationens begrænsede funktionalitet understreges af et minimalistisk brugerinterface,
  Applikationen er derfor meget let at bruge for uerfarne GIS - brugere (se brugergrænsefladen her),
  Applikationen fylder ikke meget på harddisken (omkring 100 Mb),
  Applikationen er godkendt til brug på Mission Secret nettet i ISAF og på NS WAN.
     (men endnu ikke på FIIN!) 

 

  Du kan læse MGA beskrivelse af og systemkrav til ArcReader her...

 


 

Den virtuelle RECCE består af to elementer:

 - Dels den tredimensionelle model,
 - Dels en række almindelige fotos.

 

3D-modellen

Modellens kvalitet bestemmes af de rådige data: Hvis højdemodel og luftfotos er gode, dvs. har en høj spatial opløsning, så bliver den samlede oplevelse af modellen bedst. Men jo bedre data er, jo "tungere" bliver modellen og jo større krav stiller den til maskinen, som afvikler applikationen. Herunder kan du se et par skærmdumps fra forsøgsmodellen.

Klik for at se et større billede... 

 

Prøv at klikke på den røde knappenål centralt i billedet... ;-)   Klik her for at se ud i terrænet... Klik her for at se ud i terrænet...
 

I 3D-modellen er der indsat en række "knappenåle", som angiver udvalgte positioner, hvorfra der er et link.

 

Billederne

Billederne er taget som en billedserie, hvor det ene billede overlapper det andet en smule. De er lagret som almindelige digitale jpg-filer - altså billeder, som enhver soldat kunne have taget med sit "Pocket InstaMatic"-kamera. Der er i princippet ikke noget til hinder for at bruge et mobiltelefonkamera, men ofte er kvaliteten/størrelsen af optiken på mobiltelefoner så ringe, at det endelige resultat ikke bliver helt tilfredsstillende.

Her er så tricket:

 - Forestil dig at du står i midten af en stor cylinder,
 - Forestil dig at du i bunden af cylinderen lægger et kæmpe væltet cykelhjul, som har samme diameter som cylinderen,
 - Forestil dig at du på indervæggen af cylinderen - hele vejen rundt - opklæber din billedserie,
 - Forestil dig at du står i navet (centrum) og at kan bevæge dig fra centrum af cylinderen ud af hjulets eger indtil du møder dækket...

Prøv evt. at klikke på den den røde knappenål på ovenstående billede, så kan du få en fornemmelse af hvordan det føles, når din forestilling digitaliseres: jpg-billedserien "syes" elektronisk sammen til et sammehængende panorama. Derefter konverteres den samlede billedserie i form af et helt panorama til en fil i swf-format med reference til din billedserie, som nu er opklippet i tre billedserier med forskellig opløsning - i alt ca. 180 "billedstykker". Sluttelig tilsættes denne blanding af flash, html og jpg-filer din browsers motorer. Nu kommer det hele ud som et billede, men til forskel fra et almindeligt digitalt billede, så kan du nu dreje dig rundt, kigge op og ned og zoome ind og ud i billedet.

Det er alt sammen kendte teknologier, ejendomsmæglerne har i årevis markedsført boliger på  nettet med mulighed for af 360 graders fremvisninger. Google har for længe siden introduceret Google Earth (som en ret grov model) og for nyligt Google Street View, som har langt flere observationspunkter end MGA prototype.

Men for os er det nyt: Vi kan selv vælge hvor vi ønsker modellen og i hvilken kvalitet (under forudsætning af data er til rådighed). Og i modsætning til Google Street View, så kan vi også selv bestemme, hvor vi vil lægge observationspunkterne - vi er altså ikke længere begrænset til de steder, hvor Googles fotobil har taget billederne - og kvaliteten af billederne bestemmer vi også selv!

 


 

Selve udviklingen af prototypen har været temmelig ressourcekrævende; det har taget flere medarbejdere i GISSEK/MGA mange timer at nå dertil, hvor vi er nu. Faktisk flere hundrede mandtimer. Men den næste model bliver ikke alene bedre i kvalitet i takt med at vi får rettet fejlene og optimeret datasættene, men den bliver også væsentlig hurtigere at lave. Målet er, at det et lignende produkt skal kunne laves af en geospecialist på tre dage eller to mand på én dag. Det er forudsat at han/hun ikke selv skal fotografere, men at brugeren (rekvirenten) tilsender de rå billedserier til MGA.

Kunne du tænke dig at se det færdige produkt, så kan du henvende dig til hias-gis03@mil.dk pr. mail og bede om brugernavn og adgangskode til MGAs FTP-server. Herefter kan du downloade en *.iso-fil på denne adresse og brænde den ud på en DVD. Derefter er det blot at indsætte DVDen på den maskine, som skal vise modellen og følge anvisningerne på skærmen.

Men hvis du mener at et lignende produkt kunne være værdiskabende for lige netop din enhed, så er du også velkommen til at rekvirere en Virtuel Rekognoscering via denne formular.
Billederne, som er en forudsætning for at MGA kan lave produktet, kan du uploade til MGA FTP-servers Download-mappe. Husk blot at angive koordinat på hvor billedserierne er taget. 

Hvis du har kommentarer, forslag til forbedringer eller bare andet på hjerte, så er du også meget velkommen til at kontakte GISSEK pr. telefon eller mail (www eller FIIN)

 

Sidst opdateret 25. oktober 2010, kl. 16:55
af Anders T. Nielsen