Signup for GEOCEN Newsletter here...Print?Tell a friend about this page...

Introduktion til

Geografiske Informations Systemer

(GIS)

- Hvad skal der til for at visualisere digitale kort?

Komponenterne:


Computeren.

Der stilles som sådan ikke nogen specielle krav til computeren, dvs. der kan være tale:

  • En computer integreret i et våben-, kommunikations- simulationssystem,

  • En håndholdt computer (PDA eller mobiltelefon),

  • En bærbar computer (Laptop eller tablet PC),

  • En stationær computer (Desktop)

  • En server.

Der stilles heller ikke noget specifikt krav om hvilken type computer, der er tale om, dvs. der er ikke krav om at det skal være en traditionel PC med Windows eller Linux. Det kunne også være en Macintosh Computer (med MacOS) eller en RISC baseret Sun Solaris med UNIX eller noget helt andet. Blot skal computeren kunne afvikle det nødvendige GIS software.

Applikationen.

GIS software kan antage mange udformninger. Der kan være tale om:

  • Egentlige GIS-værktøjer (som "ArcGIS", "MapInfo", "MARIA", "GeoMedia" e. lign.)

  • CAD (Computer Aided Design) programmer (som "AutoCAD", "MicroStation", "3d StudioMax", "ProEngineer" e. lign.)

  • En "kortmotor" integreret i en anden applikation (eks. ArcObjects i BMS, Spatial Ace e. lign.)

  • En "Plug-In" til et eksisterende program (eks. GeoPDF vieweren til Adobe Acrobat Reader e. lign.)

Data

Data kan antage mange former og formater, men kan grundlæggende opdeles i tre kategorier:

  • Geodatabaser,

  • Geodata filer,

  • Rasterfiler.

Hertil kommer tekstdata (f.eks. stednavnsdatabaser - også kaldet "Gazetteers" ) og højdedata, som i øvrigt også normalt er rasterdata (eks. DTED = Digital Terrain Elevation Data)

Kendetegnende for alle data er, at det er muligt at stedfæste dem (v.hj.a. en X-koordinat og en Y-koordinat) altså relatere data til et aktuelt sted i den fysiske verden. Derfor må hver eneste post i en geodatabase (Geo-DB) indeholde geometriske informationer, dvs. dels hvor objektet er placeret, dels om udformningen af objektet. (Dvs. hvorvidt der er tale om et punkt, en linie eller en flade)

Det samme gør sig gældende for den indbyggede tabel i geodata filer: Der skal være en entydig stedsangivelse indlejret i filen, som fortæller noget om positionen og udformningen af objektet.

For rasterbilledfiler gælder principielt det samme, men informationerne om stedsangivelse er ikke nødvendigvis indlejrede i billedet fra start. Derfor skal rasterdata georefereres, dvs. et bestemt punkt på billedet (fly- / satellit-fotoet eller et scannet papirkort/skitse) skal kunne refereres til den fysiske verden og disse data skal indlejres billed-filen eller tilhørende hjælpefiler. 

Fortolkning

For alle geodata (herfra er rasterbilleddata delvis en undtagelse) gælder det, at der skal en fortolkning til: Det er ikke nok at vide, at et givent objekt svarer til et punkt i den fysiske verden. Det er jo logisk, at det ikke er nok at vide, at der ligger "et punkt" på en bestemt position i den fysiske verden; det er af afgørende betydning om der er tale om en hus eller et en gravhøj. På samme måde giver det ikke megen mening at vide, at der findes en polygon på i et bestemt område i den fysiske verden; vi må også ud fra data kunne fastslå, om der er tale om en sø eller skov. På analoge (trykte) kort har vi en signaturforklaring, som fortæller os hvordan kortets objekter skal fortolkes. For digitale kort har vi ligeledes en kartografisk opsætning, som skal give os de samme oplysninger.

 

Sammenfattende kan man sige, at hvis du råder over en computer med tilhørende GIS-software og kan du få visualiseret din geodata gennem en kartografiske opsætning, ja så har du et digitalt kort.   


Denne intro er sidst opdateret 27. juli 2010